Mødet med mange forskellige Zen mestre

Foredrag

Tim Pallis

I 1969 rejste jeg til Japan for at lære at praktisere zen. Efter mange års søgen efter erkendelse fandt jeg endelig den vej til dharmaen, som jeg forbliver på resten af livet. Jeg har spurgt zen mestrene om, hvad der er alle tings egentlige natur, og de har hjulpet mig med at rydde stenene på vejen dertil.

Det drejer sig ikke så meget om, hvad jeg har lært, men om hvad dharmaen er. Det kan være enormt betydningsfuldt for et menneske at finde en vej dertil. Menneskets kval er en mangel på spirituelt indblik og udsyn. Heldigvis er der mange gode råd om buddhistisk praksis at hente også hos zen mestrene.

Da jeg var 8 år spurgte jeg min mor: "Hvad er drøm og hvad er virkeligt"?

Hun svarede med et taoistisk visdomsord:

Jeg Chuang Tsu drømte engang at jeg var en sommerfugl. Tilfreds og glad fløj jeg omkring og anede intet om Chuang Tsu eksistens. Pludselig vågnede jeg og det stod klart for mig, at jeg var Chuang Tsu.

Nu ved jeg ikke om jeg er Chuang Tsu, der drømte, at han var en sommerfugl, eller er jeg i virkeligheden en sommerfugl, der drømmer, at den er Chuang Tsu. Der er dog en stor forskel!

15 år gammel var jeg med min far Svend Aage Pallis, som var professor i religionshistorie ved Københavns Universitet, på det Det kongelige Bibliotek for at se den tibetanske buddhismes kanoniske skrifter Kanjur. Prins Peter havde på den tredje danske centralasiatiske ekspedition fra 1950 til 1954, kort før kineserne trængte ind og lukkede Tibet af for omverdenen, skaffet et eksemplar af alle 108 folianter fra Lhasa.

Min far gennemgik indholdet af både Hinayana buddhismens og Mahayana buddhismens litteratur for mig. Han skrev en oversigt over hovedværkerne i Kanjur, og ordnede dem systematisk på en anskuelig måde, så jeg kunne få et indtryk litteraturens indhold.

Jeg købte W.Y. Evans-Wentz The Tibetan Book of the Dead (1927), som jeg på det tidspunkt hverken kunne læse eller forstå. Men jeg havde den hos mig som en slags talisman med et hemmeligt budskab.

I min ungdom kom jeg helt væk fra buddhismen og begyndte at studere vesterlandsk filosofihistorie. Nu kunne jeg filosofere sammen med min far.

Der var tre store filosofiske problemer dengang: "Erkendelsesproblemet", "bevidsthedsproblemet" og ikke mindst "omverdensproblemet".

Far introducerede mig til Herbert Iversens filosofi.

Iversen prøvede i værket To essays om vor erkendelse at finde et sikkert grundlag for vor erkendelse, hvor vi kan finde ubetvivlelig vished.

Han fandt ud af, at det er de enkelte mentale øjeblikstilstande. Kun det jeg oplever i nuet.

I modsætning til det øjeblikkeligt oplevede, det præsente står det fortidige og det fremtidige.

Herbert Iversen var ikke mystiker, men solipsist: solus = alene + ipse = jeg selv. Esse est percipi = at være er at blive opfattet.

Jeg begynder at kunne se, hvor jeg vil hen i min søgen efter erkendelse og vished.

Poul Tuxen har i “Verdensreligionernes hovedværker. De ældste Upanishader", 1953, oversat følgende dialog fra Chandogya Upanishaden:

Engang levede der en dreng ved navn Svetaketu, søn af Uddalaka Aruni. En dag sagde hans far til ham...tiden er nu kommet, til at du skal drage ud for at studere dharmaen. Da Svetaketu blev 24 vendte han hjem igen, efter at han havde studeret alle vedaerne. Han var i mellemtiden blevet meget arrogant, fordi han troede, at han nu vidste alt.

Svetaketu, sagde hans far, fik du nogensinde spurgt om den viden, hvorved man kan høre det, der ikke kan høres, se det, der ikke kan ses og erkende det, der ikke kan erkendes?

Hvad er det for en lære? spurgte sønnen.

Nu vel min søn! Når man med en økse hugger i det store træ nede ved roden, så drypper det, fordi det er levende. Når man hugger det i stammen, så drypper det, fordi det er levende. Når man hugger det i grenene, så drypper det, fordi det er levende. Således står det gennemtrængt af det levende, fuld af saft og glad.

Når nu livet forlader den ene gren, så tørrer den ind. Når det forlader den anden eller tredie, så tørrer de ind. Når det forlader hele træet, så tørrer hele træet ind. Det skal du mærke dig, min søn, når livet forlader kroppen, så dør den, men livet selv dør ikke.

Denne rene væren, som er alle tings egentlige natur, den er det virkelige, den er selvet (atman), den er dig selv (tat tvam asi), Svetaketu.

Fortæl mere Far!

Hent mig en frugt fra banyan træet der.

Her er den...

Skær den midt over og sig mig, hvad du ser i den.

Ganske små kerner.

Skær en af dem midt over og sig mig, hvad du ser i den.

Slet ingenting.

Så sagde faderen: Denne finhed, som du ikke kan se, af den er hele det store banyan træ opstået. Tro mig kære, denne rene væren, som er alle tings egentlige natur, den er det virkelige, den er selvet, den er dig selv, Svetaketu.

Jeg indså efterhånden, at det ikke var muligt at løse de grundliggende filosofiske problemer med Vestens dualistiske begrebsverden og tænkemåde.

Derfor vendte jeg tilbage til buddhismens eksistentielle ikke-dualisme, hvor man søger at erkende bevidsthedens væsen for derved at ophæve skellet mellem bevidsthed og omverden.

Omkring 1966 blev jeg igen opmærksom på den tibetanske dødebog i form af Timothy Learys The Psychedelic Experience. Denne gang fik den en ganske særlig betydning som rejsefører i det psykedeliske univers.

Sagen er, at det psykedeliske trip er en præ-mortem død og genfødsel af vor dualistiske måde at opfatte virkeligheden på. Det er en død og genfødsel af vor sædvanlige personlighed. En død og genfødsel af de neurale mekanismer, som opretholder vor sædvanlige sanseopfattelse af virkeligheden, og som filtrerer og regulerer vor erkendelse og bevidsthed om "omverden".

Det er derfor omverdensproblemets løsning, som er det vigtigste af alt.

I 1969 tager jeg til Japan for at lære at praktisere zen buddhisme og for at møde forskellige zen mestre, som har afklaret "omverdens problemet".

Nanrei Sohaku Kobori (1918-92):

God is an invention of man. So the nature of God is only a shallow mystery. The deep mystery is the nature of man.

There is no death

Shido Munan (1603-76):

While alive, be dead

Thoroughly dead

Do as you will

And all is right

If you don't know the Buddha, there is a Buddha,

if you know the Buddha, there is no Buddha.

Kobori spurgte mig: "Hvorfor kommer du her? Hvad vil du mig?"

Jeg svarede: "Jeg vil være fri."

"Frihed er en illusion. Alt det med frihed og afhængighed har ikke noget at gøre med zen."

Kobori spurgte nu: "Men hvad er det?"

Jeg svarede: "Det er uudsigeligt, unspeakable."

Derefter lærte han mig Shikan-ONE meditationen.

Man knytter ONE til en lang naturlig og sagte udånding og fastholder opmærksomheden i tanden.

Konsonanten N trækkes ud under udåndingen.

I sanzen rummet viser man mesteren hvordan man gør: WA...A...A...N...N

Beginners usually put ONE in the mind as an objective figure, but with the repeated exercise, it would no longer be an objective ONE but becomes his very existence. That is to say, you become ONE. You are ONE. Then the first step of zazen is achieved.

Det næste trin var at uddybe den fysiske koncentration i en mental koncentration.

Where does this ONE comes from?

Frustrationen var enorm i sanzen rummet. Jeg forlod ofte rummet i vrede. men det gav energi og jeg sad endnu bedre bag efter.

Man må smede mens jernet er varmt.

De magiske møder med mesteren kaldes candy for the baby.

Først er det den numeriske ONE, dernæst den begrebslige ONE, så den verbale ONE og åndedrættets ONE for tilsidst at blive ens væren.

Men der var stadig spørgsmålet: "Hvad er ONE? Hvor kommer ONE fra? eller Hvem er ONE?

Become more intimate with ONE, not just as an object of asking, but the ONE in which you find yourself, just like you and your wife become ONE. All the time be at one with ONE, and do what you have to do.

If you continue to concentrate singlemindedly on ONE, it will gradually deepen down from the surface of the mind, where ONE is a mere repetition of the numerical one - like a piece of dust floating on the surface of a lake - to a depth, where there is no consciousness of I as distinguished from you. The place where you are sitting disappears, and you may not know how long you have been sitting. One minute becomes endless, or the infinite becomes an instant, there exists totally nothing but the ONE.

Den sidste instruktion jeg fik fra Kobori var:

Regarding ONE, first, Shikan ONE is enough, and next, come back with ONE to ordinary level of life and do everything in your daily life in ONE, thirdly, make effort to help people to become aware of their ONE, buddhanature".

Shri Ram Chandra (1899-1983):

Kaldet Babuji fra Shahjahanpur i Nord Indien.

Hans vej hedder Sahaj Marg og betyder Den naturlige vej.

Urdu talende - Kabir - Sikh guruerne - Adi Granth - sufi inspireret.

Det er Bhakti yoga - en guru-yana.

Meditationen kaldes Constant remembrance.

There must be ONE thought, ONE object and ONE pursuit in view, and that must be related to the divine.

God is ONE and only ONE, so we must take only the ONE to realise the ONE alone.

Spiritualitet begynder der hvor religion ender.

Det er en meditation på hjertet

Med hjælp af pranahuti eller transmission fra en precepter.

Meditationen renser tidligere mentale indtryk eller aftryk.

Mit spirituelle møde med Ram Chandra.......

Absorbing in Reality means that the man should not feel anything in him. He loses the feeling of body, mind and soul ect. This is the condition of Real God.

Tilbage til Kyoto oktober 1977 til oktober 1979

Sidder igen i Daitokuji i Ryosen-an og Ryoko-in (Koboris tempel)

Min siddestilling er skæv siger jikijitsu Chris. Derfor tager jeg til Kochi for at få gode råd af:

Katsuki Sekida (1903-1987):

Rinzai zen lærer. Begyndte sin zen praksis i 1915 i Empuku-ji i Kyoto og Ryutaku-ji i Mishima. Gymnasielærer i engelsk. Fra 1963 til 1970 zen lærer i Honolulu Zendo og Mauri Zendo og fra 1970-1972 zenlærer ved London Zen Society.

Han har skrevet bogen: Zen Training: Methods and Philosophy.

Den lange tilbageholdt udånding

Fuld udtømning af lungerne

Den bølgelignende teknik og bambusmetoden.

Throwing strength into the tanden.

At opbygge joriki, spirituel energi eller styrke.

Mit møde med Katsuki Sekida.....

Engang havde jeg hørt om en zen mester, som beroligede sine elever, efter at alle hans ufuldkommenheder var afsløret, med at sige, at det var godt, at de ikke længere nærede illusioner om hans fuldkommenhed og nu ganske roligt kunne gå over til næste dagsorden, nemlig at blive deres egen mester.

En indøvet skævhed føles naturlig, når man har siddet i den længe, og man er faktisk ikke i stand til hverken at se eller mærke, at man sidder forkert.

Ved at sidde lang tid alene uden at min siddestilling var blevet korrigeret, havde indlært en dårlig siddevane, som det ville tage tid at rette op på igen.

Du har haft for mange lærere - Kobori er din lærer, ikke mig.

Vejledning i bugåndedrættets udåndingsteknik.

Sid foran et spejl med et lod i en tråd.

Efter mit besøg hos Katsuki Sekida kunne jeg mærke, at jeg endnu ikke sad helt rigtigt. Der var noget med indåndingen, som var vanskeligt at få hold på.

Indåndingsteknikken er meget delikat, fordi det er i indåndingsfasen at mellemgulvet sænkes, hvilken bevirker, at man føler en stramning af bug muskulaturen og dermed en let spænding i tanden (bugen).

Jeg mærkede tydeligt, at jeg havde et svagt punkt. Det var desværre ikke muligt for mig at hente tilstrækkelig oplysning hos Sekida om denne side af sagen.

Så jeg måtte tilbage i Kyoto og spørge en anden zen lærer - det var:

Takayasu Sekiun Koretsune sensei:

Han var 18 år i Eigen-ji Sodo

Professor of moral education in the Faculty of Education at Nigata University

Mødet med Koretsune sensei:

Mit spørgsmål til Koretsune sensei var:

"Hvordan kan jeg spænde bugmuskulaturen i tanden på den rigtige måde i indåndingsfasen?

Du er den fjerde person, som har spurgt mig om det!

Så bad han mig om at tage tøjet af, så han kunne se min bug.

Jeg mødte Koretsune sensei i FAS Society:

FAS Society:

Er zen mesteren Shinichi Hisamatsu's (1889-1980) zen gruppe.

FAS betyder Formless, All, Self.

Møderne foregik i Mumon Yamada Roshis tempel Reiun-in i Myoshin-ji templet i Kyoto.

FAS er en lægmandsgruppe, som i mange år har været et samlingssted og inspirationskilde for mange zen interesserede både i Japan og Vesten.

Her traf jeg mange zen lærere, som fik betydning for mig:

Takayasu Sekiun Koretsune

Masao Abe (1915-2006)

Motoo Kawarabayashi (1913-2001):

Kennin-ji Sodo som 19 årig - alene i bjergene og læser alle sutraer - derefter 3 år i Ungan-ji Sodo.

Grundlægger af Juttoku Gakuryo Institute i Keihoku-cho:

Heart (meditation)

Head (studier)

Hand (arbejde)

Sennichiro Higashi

Japansk Kierkegaard forsker. Af ham lærte jeg at bruge et lille sammenrullet håndklæde som støtte.

Ryotaro Kitahara (1922-2004)

Gishin Tokiwa

Vi mødtes hver lørdag eftermiddag til fem gange en halv times zazen og derefter 2 timers tekst studier med et givent oplæg.

Fire gange om året arrangerede de en 7 dages sesshin, hvor man sad 12 timer om dagen.

Den amerikanske professor Bernard Phillips spurgte engang zen mesteren Shin'ichi Hisamatsu:

Selvom man følger en vej, vil man aldrig nå målet, og hvis man ikke følger vejen, så vil man heller ikke nå dertil. Man står altså i et dilemma?" Hisamatsu svarede: "Lad det dilemma være din vej.

Det, der er grundlæggende galt med os, har Hisamatsu formuleret i sin fundamentale kōan, som siger:

Når alt hvad du gør ikke duer, hvad gør du så?

Det centrale i dette er, at man i sin søgen må komme til den eksistentielle situation, at alle veje er blokerede - der er ingen vej ud. Dette kaldes den store tvivlsblok, som du skal ud af. Det er oplysningen!

Masao Abe (1915-2006):

Japansk forsker i sammenlignende religion og professor emeritus ved Nara Universitet.

Han var buddhistisk filosof fra Kyoto-skolen i filosofi grundlagt af Kitaro Nishida (1875-1945).

Hans zen lærer var Shin'ichi Hisamatsu.

Masao Abe skrev flere værker, hvor han sammenlignede buddhisme og kristendom.

Jeg mødte ham I FAS Society og havde fornøjelsen af "mutual inquiry" (sogo sankyu) med ham.

If we clearly realize the beginninglessness and endlessness of living-dying at this particular moment, the whole process of living-dying is concentrated within this moment.

Each moment embraces the whole process of beginningless and endless time within itself. Thus, one can in fact transcend time at this very moment.

Ordinary education is to add on, zen education is to take away.

What is it who thinks of your self as a something?

What is it that has such a consciousness?

What is it that is talking about yourself?

What is it that is talking about your own consciousness?

What is it that is so talking?

I don't know!

På den måde trækker du dig hele tiden baglæns tilbage skridt for skridt.

Du kan ikke erkende din egentlige natur ved en tilbagetrækning.

Hvordan vil du stoppe det tilbagetog?

Den grund, som jeg står på nu, kan ikke vises ved, at jeg træder et skridt tilbage, men kun ved at jeg tager et skridt frem, fordi den er udgangs-punktet for min aktivitet.

Du objektiviserer din egen bevidsthed, din egen eksistens, dit eget selv.

Din egentlige natur kan ikke objektiviseres, fordi den ikke er noget bestemmeligt.

Vor egentlige natur er den umiddelbare erfaring af nuets situationstotalitet.

Den er den dynamiske helhed uden at man fæstner eller fastholder noget bestemt.

Kitaro Nishida (1870-1945): Grundlægger af Kyoto-skolen. Skolekammerat med Daisetz Taitaro Suzuki (1870-1966) i Kanazawa

Keiji Nishitani (1900-1990):

Elev af Kitaro Nishida. Professor i Religionsfilosofi ved Kyoto University. Den mest betydningsfulde tænker i "Kyoto Skolen".

Praktiserende zen buddhist.

Onsdags forelæsninger over Hekigan Roku eller Blåklippe-optegnelserne i Eastern Buddhist Society på Otani University.

Hekigan-Roku er kommenteret af Yuan-Wu (1063-1135)

Jeg kan godt forstå, at dette askebæger er betinget af eksistensen af hele universet.

Men jeg kan ikke forstå, at dette askebægers eksistens betinger hele dette univers.

Gemmyo Murase (1913-19 ???)

Sesshin i Mampuku-ji i Kyoto 1979

En munk spurgte: Hvad har fået ud af det?

Jeg svarede : Ingenting

Hvorfor har du så siddet i hel uge?

På grund af de fire løfter:

Levende væsner er ikke afgrænselige

Lover at befri dem.

Mentale og emotionelle hindringer er ikke svækkede

Lover at afvise dem.

Dørene til dharmaen kan ikke tælles

Lover at kende dem.

Buddhas vej er uforlignelig

Lover at gennemføre den.

Gurundivform:

Levende væsner er ikke afgrænselige

De bør befris

Mentale og emotionelle hindringer er ikke svækkede

De bør afvises

Dørene til dharmaen kan ikke tælles

De bør kendes

Buddhas vej er uforlignelig

Den bør gennemføres

Kusan Sunim (1909-1983):

Sesshin i København 1991

Jeg spurgte: Hvis man sidder en time om dagen og af og til et sesshin retreat, hvad vil det føre til.

Han smilede og sagde: Det fører ingen steder hen.

Kyosan Joshu Sasaki (1907-)

Sesshin i Norge 1992.

Har trukket sig tilbage fra Mt. Baldy Monastery 2012.

Shodo Harada Roshi (19

Begyndte sin træning under Mumon Yamada i Shofuku-ji i 1962 og fik Dharma transmission i 1982.

Siden 1982 har han ledet Sogen-ji

Sesshin i København 1993

One Drop Zendo's i mange lande. De enkelte "one drop" personer.

Det kaldes The international One Drop Buddhist Community. Hovedsædet i Europa er Hokuosan Sogen-ji i Tyskland.

Dansk afdeling er One Drop Zendo Denmark. Peter Daiko Skovgaard.

Zen Buddhistisk Forening er en løst tilknyttet (affiliated) one drop gruppe.

Jeg var et halvt år i Sogen-ji Sodo i 1994.

Waann....

What is your state of mind?

Et svar.

Don't leave any traces.

Kanju Tanaka Roshi

Master of Art fra Kyoto University

Kants "Kritik der Reinen Vernuft"

Myoshin-ji Sodo, Engaku-ji Sodo, Kennin-ji Sodo, Shokoku-ji Sodo, Sogen-ji Sodo (hovedmunk), Nagaoka Zen Juku = Nagaoka Zen Training Center.

Inka Shomei fra Kajitani Roshi.

Nanjo-in Nanzenji.

Abbed ved Koun-ji Nanzen-ji

There is only one koan.

Hvis man går i dybden med MU og genvinder bevidstheden, kan man løse næsten alle koan.

Jeff Shore:

Numberless beings – set free

Endless delusion – let go

Countless Dharma – see through

Peerless Way – manifest!

Talløse væsner – fri sæt dem!

Endeløse vildfarelser - slip dem!

Utallige Dharmaer - gennemsku dem!

Enestående vej - åbenbaret!

Victor Sogen Hori:

Min Koan:

Chisan’s translation:

There is no border

In that place of self/other,

Which is beyond any separation.

From the ancient past to the present

We have never been separated from it

By one thought instant.

Der er ingen grænse

Dette sted mellem selv/andet

Som er hinsides enhver adskillelse.

Fra fortid til nutid

Har vi aldrig været adskilt fra det

Af øjeblikkets tanke.

Følgende "capping phrases" dækker denne kōan. De er alle taget fra Victor Sōgen Hori's værk Zen Sand. The Book of Capping Phrases for Kōan Practice. University of Hawai'i Press 2003:

Face to face and nothing to say.

You can’t even insert a hair between.

The thousand things in themselves are one.

Outwardly he says, “All are one,”

Privatly he says, “They’re not the same.”

Not apart from right here, always clear.

You must see for your self the reed flowers in the moonlight.

When a heron stands in the snow, its colors are not the same.

Put snow in a silver bowl, hide a heron in the light of the moon.

When the cows of Huai-chou eat grain,

The stomacs of horses i I-chou swell.

Equality without discrimination is not the Buddha-dharma - it is bad equality.

Discrimination without equality is not the Buddha-dharma – it is bad discrimination.

Self and other are not two, in error, we create “they” and “I”.

Mind and its surrounding are one, things and self are not two.

Outside of mind there are no things, but eyes are filled with blue

mountains.

The too are not the same – a heron standing in the snow.

On my seat there is no old monk, (me)

Before my eyes there is no teacher. (you)

Expanded, it fills the entire Dharma universe;

Contracted, there’s no room for even a single hair to stand.

“There is not one thing” is an infinite storehouse,

With flowers, the moon, and tall towers.

In the Dharma world, do you ask about self and other?

Seeing, hearing, knowing, and feeling are flowers in the eye.

The heron standing in the snow is not similar to it in color,

Bright moon and (white) reed flowers do not resemble each other.

Destroy that mud hell they call “self and object, both empty.”

Stamp out that dead-end rabbit ally called “the here-and-now.”