M¿det med mange forskellige Zen
mestre
Foredrag
Tim Pallis
I 1969 rejste jeg
til Japan for at l¾re at praktisere zen. Efter mange Œrs s¿gen efter erkendelse
fandt jeg endelig den vej til dharmaen, som jeg forbliver pŒ resten af livet.
Jeg har spurgt zen mestrene om, hvad der er alle tings egentlige natur, og de
har hjulpet mig med at rydde stenene pŒ vejen dertil.
Det drejer sig ikke
sŒ meget om, hvad jeg har l¾rt, men om hvad dharmaen er. Det kan v¾re enormt
betydningsfuldt for et menneske at finde en vej dertil. Menneskets kval er en mangel
pŒ spirituelt indblik og udsyn. Heldigvis er der mange gode rŒd om buddhistisk
praksis at hente ogsŒ hos zen mestrene.
Da jeg var 8 Œr
spurgte jeg min mor: "Hvad er dr¿m og hvad er virkeligt"?
Hun svarede med et
taoistisk visdomsord:
Jeg Chuang Tsu dr¿mte engang at jeg var en
sommerfugl. Tilfreds og glad fl¿j jeg omkring og anede intet om Chuang Tsu
eksistens. Pludselig vŒgnede jeg og det stod klart for mig, at jeg var Chuang
Tsu.
Nu ved jeg ikke om jeg er Chuang Tsu, der
dr¿mte, at han var en sommerfugl, eller er jeg i virkeligheden en sommerfugl,
der dr¿mmer, at den er Chuang Tsu. Der er dog en stor forskel!
15
Œr gammel var jeg med min far Svend Aage
Pallis, som var professor i religionshistorie ved K¿benhavns Universitet,
pŒ det Det kongelige Bibliotek for at se den tibetanske buddhismes kanoniske
skrifter Kanjur. Prins Peter havde pŒ den tredje danske centralasiatiske ekspedition
fra 1950 til 1954, kort f¿r kineserne tr¾ngte ind og lukkede Tibet af for
omverdenen, skaffet et eksemplar af alle 108 folianter fra Lhasa.
Min far gennemgik indholdet af bŒde Hinayana buddhismens og Mahayana
buddhismens litteratur for mig. Han skrev en oversigt over hovedv¾rkerne i Kanjur, og ordnede dem systematisk pŒ en
anskuelig mŒde, sŒ jeg kunne fŒ et indtryk litteraturens indhold.
Jeg k¿bte W.Y.
Evans-Wentz The Tibetan Book of the Dead (1927), som jeg pŒ det tidspunkt
hverken kunne l¾se eller forstŒ. Men jeg havde den hos mig som en slags talisman
med et hemmeligt budskab.
I
min ungdom kom jeg helt v¾k fra buddhismen og begyndte at studere vesterlandsk filosofihistorie.
Nu kunne jeg filosofere sammen med min far.
Der
var tre store filosofiske problemer dengang: "Erkendelsesproblemet",
"bevidsthedsproblemet" og ikke mindst "omverdensproblemet".
Far
introducerede mig til Herbert Iversens filosofi.
Iversen
pr¿vede i v¾rket To essays om vor
erkendelse at finde et sikkert grundlag for vor erkendelse, hvor vi kan
finde ubetvivlelig vished.
Han
fandt ud af, at det er de enkelte mentale
¿jeblikstilstande. Kun det jeg
oplever i nuet.
I mods¾tning til det ¿jeblikkeligt
oplevede, det pr¾sente stŒr det fortidige og det fremtidige.
Herbert
Iversen var ikke mystiker, men solipsist: solus = alene + ipse = jeg selv. Esse
est percipi = at v¾re er at blive opfattet.
Jeg
begynder at kunne se, hvor jeg vil hen i min s¿gen efter erkendelse og vished.
Poul
Tuxen har i ÒVerdensreligionernes hovedv¾rker. De ¾ldste Upanishader",
1953, oversat f¿lgende dialog fra Chandogya
Upanishaden:
Engang levede der en dreng ved navn
Svetaketu, s¿n af Uddalaka Aruni. En dag sagde hans far til ham...tiden er nu
kommet, til at du skal drage ud for at studere dharmaen. Da Svetaketu blev 24
vendte han hjem igen, efter at han havde studeret alle vedaerne. Han var i
mellemtiden blevet meget arrogant, fordi han troede, at han nu vidste alt.
Svetaketu, sagde hans far, fik du
nogensinde spurgt om den viden, hvorved man kan h¿re det, der ikke kan h¿res,
se det, der ikke kan ses og erkende det, der ikke kan erkendes?
Hvad er det for en l¾re? spurgte
s¿nnen.
Nu vel min s¿n! NŒr man med en ¿kse
hugger i det store tr¾ nede ved roden, sŒ drypper det, fordi det er levende.
NŒr man hugger det i stammen, sŒ drypper det, fordi det
er levende. NŒr man hugger det i grenene,
sŒ drypper det, fordi det er levende. SŒledes stŒr det gennemtr¾ngt af det
levende, fuld af saft og glad.
NŒr nu livet forlader den ene gren, sŒ
t¿rrer den ind. NŒr det forlader den anden eller tredie, sŒ t¿rrer de ind. NŒr
det forlader hele tr¾et, sŒ t¿rrer hele tr¾et ind. Det skal du m¾rke dig, min
s¿n, nŒr livet forlader kroppen, sŒ d¿r den, men livet selv d¿r ikke.
Denne rene v¾ren, som er alle tings
egentlige natur, den er det virkelige, den er selvet (atman), den er dig selv
(tat tvam asi), Svetaketu.
Fort¾l mere Far!
Hent mig en frugt fra banyan tr¾et der.
Her er den...
Sk¾r den midt over og sig mig, hvad du
ser i den.
Ganske smŒ kerner.
Sk¾r en af dem midt over og sig mig,
hvad du ser i den.
Slet ingenting.
SŒ sagde faderen: Denne finhed, som du
ikke kan se, af den er hele det store banyan tr¾ opstŒet. Tro mig k¾re, denne
rene v¾ren, som er alle tings egentlige natur, den er det virkelige, den er
selvet, den er dig selv, Svetaketu.
Jeg
indsŒ efterhŒnden, at det ikke var muligt at l¿se de grundliggende filosofiske
problemer med Vestens dualistiske begrebsverden og t¾nkemŒde.
Derfor vendte jeg tilbage til buddhismens eksistentielle ikke-dualisme, hvor man s¿ger at erkende bevidsthedens v¾sen for derved at oph¾ve skellet mellem bevidsthed og omverden.
Omkring
1966 blev jeg igen opm¾rksom pŒ den tibetanske d¿debog i form af Timothy Learys The Psychedelic Experience.
Denne gang fik den en ganske s¾rlig betydning som rejsef¿rer i det psykedeliske
univers.
Sagen
er, at det psykedeliske trip er en pr¾-mortem d¿d og genf¿dsel af vor
dualistiske mŒde at opfatte virkeligheden pŒ. Det er en d¿d og genf¿dsel af vor
s¾dvanlige personlighed. En d¿d og genf¿dsel af de neurale mekanismer, som
opretholder vor s¾dvanlige sanseopfattelse af virkeligheden, og som filtrerer
og regulerer vor erkendelse og bevidsthed om "omverden".
Det
er derfor omverdensproblemets l¿sning, som er det vigtigste af alt.
I
1969 tager jeg til Japan for at l¾re at praktisere zen buddhisme og for at m¿de
forskellige zen mestre, som har afklaret "omverdens problemet".
Nanrei Sohaku Kobori (1918-92):
God is an invention of man. So the
nature of God is only a shallow mystery. The deep mystery is the nature of man.
There is no death
Shido Munan (1603-76):
While alive, be dead
Thoroughly dead
Do as you will
And all is right
If you don't know the
Buddha, there is a Buddha,
if you know the
Buddha, there is no Buddha.
Kobori spurgte mig: "Hvorfor kommer du her? Hvad vil du
mig?"
Jeg svarede: "Jeg vil v¾re fri."
"Frihed er en illusion. Alt det med frihed og
afh¾ngighed har ikke noget at g¿re med zen."
Kobori spurgte nu: "Men hvad er det?"
Jeg svarede: "Det er uudsigeligt, unspeakable."
Derefter l¾rte han mig Shikan-ONE meditationen.
Man knytter ONE til en lang naturlig og sagte udŒnding og
fastholder opm¾rksomheden i tanden.
Konsonanten N tr¾kkes ud under udŒndingen.
I sanzen rummet viser man mesteren hvordan man g¿r: WA...A...A...N...N
Beginners
usually put ONE in the mind as an objective figure, but with the repeated
exercise, it would no longer be an objective ONE but becomes his very
existence. That is to say, you become ONE. You are ONE. Then the first step of
zazen is achieved.
Det n¾ste trin var at uddybe den fysiske koncentration i en
mental koncentration.
Where
does this ONE comes from?
Frustrationen var enorm i sanzen rummet. Jeg forlod ofte
rummet i vrede. men det gav energi og jeg sad endnu bedre bag efter.
Man mŒ smede mens jernet er varmt.
De magiske m¿der med mesteren kaldes candy for the baby.
F¿rst er det den numeriske ONE, dern¾st den begrebslige ONE,
sŒ den verbale ONE og Œndedr¾ttets ONE for tilsidst at blive ens v¾ren.
Men der var stadig sp¿rgsmŒlet: "Hvad er ONE? Hvor
kommer ONE fra? eller Hvem er ONE?
Become
more intimate with ONE, not just as an object of asking, but the ONE in which
you find yourself, just like you and your wife become ONE. All the time be at
one with ONE, and do what you have to do.
If
you continue to concentrate singlemindedly on ONE, it will gradually deepen
down from the surface of the mind, where ONE is a mere repetition of the
numerical one - like a piece of dust floating on the surface of a lake - to a
depth, where there is no consciousness of I as distinguished from you. The
place where you are sitting
disappears, and you may not know how long you have been sitting. One minute
becomes endless, or the infinite becomes an instant, there exists totally
nothing but the ONE.
Den sidste instruktion jeg fik fra Kobori var:
Regarding
ONE, first, Shikan ONE is enough, and next, come back with ONE to ordinary
level of life and do everything in your daily life in ONE, thirdly, make effort
to help people to become aware of their ONE, buddhanature".
Shri
Ram Chandra (1899-1983):
Kaldet Babuji fra Shahjahanpur i Nord Indien.
Hans vej hedder Sahaj Marg og betyder Den naturlige vej.
Urdu talende - Kabir - Sikh guruerne - Adi Granth - sufi
inspireret.
Det er Bhakti yoga - en guru-yana.
Meditationen kaldes Constant
remembrance.
There
must be ONE thought, ONE object and ONE pursuit in view, and that must be
related to the divine.
God
is ONE and only ONE, so we must take only the ONE to realise the ONE alone.
Spiritualitet
begynder der hvor religion ender.
Det er en meditation pŒ hjertet
Med hj¾lp af pranahuti eller transmission fra en precepter.
Meditationen renser tidligere mentale indtryk eller aftryk.
Mit spirituelle m¿de med Ram Chandra.......
Absorbing
in Reality means that the man should not feel anything in him. He loses the
feeling of body, mind and soul ect. This is the condition of Real God.
Tilbage
til Kyoto oktober 1977 til oktober 1979
Sidder igen i Daitokuji i Ryosen-an og Ryoko-in (Koboris
tempel)
Min siddestilling er sk¾v siger jikijitsu Chris. Derfor
tager jeg til Kochi for at fŒ gode rŒd af:
Katsuki
Sekida (1903-1987):
Rinzai zen l¾rer. Begyndte sin zen praksis i 1915 i
Empuku-ji i Kyoto og Ryutaku-ji i Mishima. Gymnasiel¾rer i engelsk. Fra 1963
til 1970 zen l¾rer i Honolulu Zendo og Mauri Zendo og fra 1970-1972 zenl¾rer
ved London Zen Society.
Han har skrevet bogen: Zen
Training: Methods and Philosophy.
Den lange tilbageholdt udŒnding
Fuld udt¿mning af lungerne
Den b¿lgelignende teknik og bambusmetoden.
Throwing
strength into the tanden.
At opbygge joriki, spirituel energi eller styrke.
Mit m¿de med Katsuki Sekida.....
Engang havde jeg h¿rt om en zen mester, som beroligede sine elever, efter at alle hans ufuldkommenheder var afsl¿ret, med at sige, at det var godt, at de ikke l¾ngere n¾rede illusioner om hans fuldkommenhed og nu ganske roligt kunne gŒ over til n¾ste dagsorden, nemlig at blive deres egen mester.
En ind¿vet sk¾vhed f¿les naturlig, nŒr man har siddet i den
l¾nge, og man er faktisk ikke i stand til hverken at se eller m¾rke, at man
sidder forkert.
Ved at sidde lang tid alene uden at min siddestilling var
blevet korrigeret, havde indl¾rt en dŒrlig siddevane, som det ville tage tid at
rette op pŒ igen.
Du har haft for mange l¾rere - Kobori er din l¾rer, ikke
mig.
Vejledning i bugŒndedr¾ttets udŒndingsteknik.
Sid foran et spejl med et lod i en trŒd.
Efter mit bes¿g hos Katsuki Sekida kunne jeg m¾rke, at jeg endnu ikke sad helt rigtigt. Der var noget med indŒndingen, som var vanskeligt at fŒ hold pŒ.
IndŒndingsteknikken er meget delikat, fordi det er i indŒndingsfasen at mellemgulvet s¾nkes, hvilken bevirker, at man f¿ler en stramning af bug muskulaturen og dermed en let sp¾nding i tanden (bugen).
Jeg m¾rkede tydeligt, at jeg havde et svagt punkt. Det var desv¾rre ikke muligt for mig at hente tilstr¾kkelig oplysning hos Sekida om denne side af sagen.
SŒ jeg mŒtte tilbage i Kyoto og sp¿rge en anden zen l¾rer - det var:
Takayasu Sekiun Koretsune sensei:
Han var 18 Œr i Eigen-ji Sodo
Professor of moral education in the Faculty of Education at Nigata University
M¿det med Koretsune sensei:
Mit sp¿rgsmŒl til Koretsune sensei var:
"Hvordan kan jeg sp¾nde bugmuskulaturen i tanden pŒ den rigtige mŒde i indŒndingsfasen?
Du er den fjerde person, som har spurgt mig om det!
SŒ bad han mig om at tage t¿jet af, sŒ han kunne se min bug.
Jeg m¿dte Koretsune sensei i FAS Society:
FAS Society:
Er zen mesteren Shinichi Hisamatsu's (1889-1980) zen gruppe.
FAS betyder Formless, All, Self.
M¿derne foregik i Mumon Yamada Roshis tempel Reiun-in i Myoshin-ji templet i Kyoto.
FAS er en l¾gmandsgruppe, som i mange Œr har v¾ret et samlingssted og inspirationskilde for mange zen interesserede bŒde i Japan og Vesten.
Her traf jeg mange zen l¾rere, som fik betydning for mig:
Takayasu Sekiun
Koretsune
Masao Abe (1915-2006)
Motoo Kawarabayashi
(1913-2001):
Kennin-ji Sodo som 19 Œrig - alene i bjergene og l¾ser alle sutraer - derefter 3 Œr i Ungan-ji Sodo.
Grundl¾gger af Juttoku Gakuryo Institute i Keihoku-cho:
Heart (meditation)
Head (studier)
Hand (arbejde)
Sennichiro Higashi
Japansk Kierkegaard forsker. Af ham l¾rte jeg at bruge et lille sammenrullet hŒndkl¾de som st¿tte.
Ryotaro Kitahara (1922-2004)
Gishin Tokiwa
Vi
m¿dtes hver l¿rdag eftermiddag til fem gange en halv times zazen og derefter 2
timers tekst studier med et givent opl¾g.
Fire
gange om Œret arrangerede de en 7 dages sesshin, hvor man sad 12 timer om
dagen.
Den
amerikanske professor Bernard Phillips spurgte engang zen mesteren Shin'ichi Hisamatsu:
Selvom man f¿lger en vej, vil man
aldrig nŒ mŒlet, og hvis man ikke f¿lger vejen, sŒ vil man heller ikke nŒ
dertil. Man stŒr altsŒ i et dilemma?" Hisamatsu svarede: "Lad det
dilemma v¾re din vej.
Det, der er grundl¾ggende galt med os, har Hisamatsu
formuleret i sin fundamentale kōan,
som siger:
NŒr
alt hvad du g¿r ikke duer, hvad g¿r du sŒ?
Det centrale i dette er, at man i sin s¿gen mŒ komme til den
eksistentielle situation, at alle veje er blokerede - der er ingen vej ud. Dette
kaldes den store tvivlsblok, som du skal ud af. Det er oplysningen!
Masao
Abe (1915-2006):
Japansk forsker i sammenlignende religion og professor emeritus ved
Nara Universitet.
Han var buddhistisk filosof fra Kyoto-skolen i filosofi grundlagt af
Kitaro Nishida (1875-1945).
Hans zen l¾rer var Shin'ichi Hisamatsu.
Masao Abe skrev flere v¾rker, hvor han sammenlignede buddhisme og
kristendom.
Jeg m¿dte ham I FAS Society og havde forn¿jelsen af "mutual
inquiry" (sogo sankyu) med ham.
If we clearly
realize the beginninglessness and endlessness of living-dying at this particular moment, the whole
process of living-dying is concentrated within this moment.
Each moment
embraces the whole process of beginningless and endless time within itself.
Thus, one can in fact transcend time at this very moment.
Ordinary
education is to add on, zen education is to take away.
What
is it who thinks of your self as a something?
What
is it that has such a consciousness?
What
is it that is talking about yourself?
What
is it that is talking about your own consciousness?
What
is it that is so talking?
I don't know!
PŒ
den mŒde tr¾kker du dig hele tiden bagl¾ns tilbage skridt for skridt.
Du
kan ikke erkende din egentlige natur ved en tilbagetr¾kning.
Hvordan
vil du stoppe det tilbagetog?
Den
grund, som jeg stŒr pŒ nu, kan ikke vises ved, at jeg tr¾der et skridt tilbage,
men kun ved at jeg tager et skridt frem, fordi den er udgangs-punktet for min
aktivitet.
Du
objektiviserer din egen bevidsthed, din egen eksistens, dit eget selv.
Din
egentlige natur kan ikke objektiviseres, fordi den ikke er noget bestemmeligt.
Vor
egentlige natur er den umiddelbare erfaring af nuets situationstotalitet.
Den
er den dynamiske helhed uden at man f¾stner eller fastholder noget bestemt.
Kitaro
Nishida (1870-1945): Grundl¾gger af Kyoto-skolen. Skolekammerat med Daisetz Taitaro Suzuki (1870-1966)
i Kanazawa
Keiji
Nishitani (1900-1990):
Elev af Kitaro Nishida. Professor i Religionsfilosofi ved
Kyoto University. Den mest betydningsfulde t¾nker i "Kyoto Skolen".
Praktiserende zen buddhist.
Onsdags forel¾sninger over Hekigan Roku eller BlŒklippe-optegnelserne
i Eastern Buddhist Society pŒ Otani
University.
Hekigan-Roku er kommenteret af Yuan-Wu (1063-1135)
Jeg kan godt forstŒ, at dette askeb¾ger er betinget af
eksistensen af hele universet.
Men jeg kan ikke forstŒ, at dette askeb¾gers eksistens
betinger hele dette univers.
Gemmyo
Murase (1913-19 ???)
Sesshin i Mampuku-ji i Kyoto 1979
En munk spurgte: Hvad
har fŒet ud af det?
Jeg svarede : Ingenting
Hvorfor har du sŒ siddet i hel uge?
PŒ grund af de fire
l¿fter:
Lover at befri dem.
Mentale og emotionelle hindringer er ikke
sv¾kkede
Lover at afvise dem.
D¿rene til dharmaen kan ikke t¾lles
Lover at kende dem.
Buddhas vej er uforlignelig
Lover at gennemf¿re den.
Gurundivform:
Levende v¾sner er ikke
afgr¾nselige
De b¿r befris
Mentale og emotionelle
hindringer er ikke sv¾kkede
De b¿r afvises
D¿rene til dharmaen
kan ikke t¾lles
De b¿r kendes
Buddhas vej er
uforlignelig
Den b¿r gennemf¿res
Kusan
Sunim (1909-1983):
Sesshin i K¿benhavn 1991
Jeg spurgte: Hvis man sidder en time om dagen og af og til
et sesshin retreat, hvad vil det f¿re til.
Han smilede og sagde: Det
f¿rer ingen steder hen.
Kyosan
Joshu Sasaki (1907-)
Sesshin i Norge 1992.
Har trukket sig tilbage fra Mt. Baldy Monastery 2012.
Shodo
Harada Roshi (19
Begyndte sin tr¾ning under Mumon Yamada i Shofuku-ji i 1962
og fik Dharma transmission i 1982.
Siden 1982 har han ledet Sogen-ji
Sesshin i K¿benhavn 1993
One
Drop Zendo's i mange lande. De enkelte "one drop" personer.
Det kaldes The
international One Drop Buddhist Community. Hoveds¾det i Europa er Hokuosan Sogen-ji i Tyskland.
Dansk afdeling er One
Drop Zendo Denmark. Peter Daiko Skovgaard.
Zen Buddhistisk Forening er en l¿st tilknyttet (affiliated) one drop gruppe.
Jeg var et halvt Œr i Sogen-ji Sodo i 1994.
Waann....
What
is your state of mind?
Et svar.
Don't
leave any traces.
Kanju
Tanaka Roshi
Master of Art fra Kyoto University
Kants "Kritik der Reinen Vernuft"
Myoshin-ji Sodo, Engaku-ji Sodo, Kennin-ji Sodo, Shokoku-ji Sodo,
Sogen-ji Sodo (hovedmunk), Nagaoka Zen Juku = Nagaoka Zen Training Center.
Inka Shomei fra Kajitani Roshi.
Nanjo-in Nanzenji.
Abbed ved Koun-ji Nanzen-ji
There is only one koan.
Hvis man gŒr i dybden med MU og genvinder bevidstheden, kan
man l¿se n¾sten alle koan.
Jeff
Shore:
Numberless beings – set free
Endless delusion – let go
Countless Dharma – see through
Peerless Way – manifest!
Tall¿se
v¾sner – fri s¾t dem!
Endel¿se
vildfarelser - slip dem!
Utallige
Dharmaer - gennemsku dem!
EnestŒende
vej - Œbenbaret!
Victor
Sogen Hori:
Min Koan:
ChisanÕs translation:
There is no border
In that place of self/other,
Which is beyond any separation.
From the ancient past to the present
We have never been separated from it
By one thought instant.
Der er ingen gr¾nse
Dette sted mellem selv/andet
Som er hinsides enhver adskillelse.
Fra fortid til nutid
Har vi aldrig v¾ret adskilt fra det
Af ¿jeblikkets tanke.
F¿lgende "capping phrases" d¾kker denne kōan. De er alle taget fra Victor Sōgen Hori's v¾rk Zen Sand. The Book of Capping Phrases for
Kōan Practice. University of Hawai'i Press 2003:
Face to face and nothing to say.
You canÕt even insert a hair between.
The thousand things in themselves are one.
Outwardly he says, ÒAll are one,Ó
Privatly he says, ÒTheyÕre not the same.Ó
Not apart from right here, always clear.
You must see for your self the reed flowers
in the moonlight.
When a heron stands in the snow, its colors
are not the same.
Put snow in a silver bowl, hide a heron in
the light of the moon.
When the cows of Huai-chou eat grain,
The stomacs of horses i I-chou swell.
Equality without
discrimination is not the Buddha-dharma - it is bad equality.
Discrimination without equality is not the Buddha-dharma – it is bad discrimination.
Self and other are not two, in
error, we create ÒtheyÓ and ÒIÓ.
Mind and its surrounding are one,
things and self are not two.
Outside of mind there are no
things, but eyes are filled with blue
mountains.
The too are not the same –
a heron standing in the snow.
On my seat there is no old monk, (me)
Before my eyes there is no teacher. (you)
Expanded, it fills the entire Dharma
universe;
Contracted, thereÕs no room for even a
single hair to stand.
ÒThere is not one thingÓ is an infinite
storehouse,
With flowers, the moon, and tall towers.
In the Dharma world, do you ask about self
and other?
Seeing, hearing, knowing, and feeling are flowers in the eye.
The heron standing in the snow is not
similar to it in color,
Bright moon and (white) reed flowers do not
resemble each other.
Destroy that mud hell they call Òself and
object, both empty.Ó
Stamp out that dead-end rabbit ally called
Òthe here-and-now.Ó